Viser tag

Lys

    Graviditet Mit engle barn Mit engle barn Svære tider

    Begravelsen af vores søn…

    Uge 38 var snart gået og jeg havde endnu ikke fået brev om at han var blevet lagt i jorden.

    Så fredag den 22. september ringer jeg igen til vores bedemand. For at spørge hvad pokker der sker. Han stillede sig som os meget undrende, da de havde lovet at han blev begravet i denne uge og jeg ville få direkte besked. Han ville ikke få informationen.

    Han lovede at han ville følge op på det mandag.

    Mandag den 25. september… Jeg kunne godt mærke at jeg ikke kunne være i mig selv. Og jeg ringer derfor selv til Frederiksberg for at få en afklaring. Da jeg var begyndte at få en fornemmelse af at alt ikke var som det skulle være.

    Jeg får fat i en sød dame som vil undersøge det efter hun havde spurgte ind til. Har i underskrevet papir herfra mm. Mit svar. “Ja og betalt ekstra”. Hun ville da tage fat i borgeservice og høre.

    Hun ringede tilbage få timer efter da jeg lige var kommet til København og fortæller at han faktisk er kommet i jorden. Hvilke var sket i sidste uge som lovet. Men brevet var ikke kommet ud da de havde problem med deres system.

    Jeg var så mega skuffet og frustreret over det hele. For hvornår i sidste uge og kunne jeg så overhoved nå derud og se hvor der var gravet mm. tankerne fløj rundt. Men hun oplyste mig hvor han ca. lå. så jeg kunne tage der ud og forsøge at finde det.

    Jeg var ude af den og ringet med det samme til min kæreste for at fortælle det. Han lød meget optaget og det var nok mest mig der havde det svært med ikke at have fået informationen med det samme.
    Ringer da videre til min mor og får mig en kort snak med hende mens jeg tuder. Hun havde gæster og ville ringe tilbage sener. Jeg får lidt ro på mig selv mens jeg går på strøget… Men tårerne begyndte at løbe bag solbrillerne og jeg ringer da til min veninde som jeg ved er hjemme i dag. Hun tager den ikke. Men skriver hun ringer sener fordi ungerne græder. Skriver hvorfor jeg ringede… Hvor hun svare hvordan jeg så havde det…

    Kunne mærke jeg måtte mande mig op. Og få overstået de ting jeg skulle i byen. På vej mod bilen presser alt på igen og følte det umuligt at komme mod bilen. Ringer da til min anden veninde Camilla. Selv om at jeg viste at hun var på job. Hun tog telefonen med det sammen. Og bare det at hun gjorde det begyndte tårerne at løbe. Jeg var så lettet… Hun kunne hjælpe mig over mod bilen, ved at jeg havde hende i mit øret. Og kunne fortælle hvorfor jeg ringede hvad der var sket at han var kommet i jorden uden jeg viste det. Og jeg takkede hende for at tage telefonen selv om at hun var på job.

    Som hun sagde. Så viste hun godt at jeg ikke ringede på denne tid hvis ikke der var en grund. Hun talte med mig hele vejen over til bilen og da jeg ramte bilen faldt jeg helt sammen i gråd. Takkede hende for at hjælpe mig hen til bilen.

    Jeg skyndte mig hjem. Da jeg ville hente lys og klippe en blomst af blomsten som i havde stående på terrassen. Det var en vi havde fået af min svigermor sammen med et kort tidligere i graviditeten. Der viste vi ikke hvad køn det blev. Så derfor fik vi denne blomst som havde flere farver. Meget smukt og symbolsk. Så den skulle han naturligvis have en blomst fra.

    Jeg får alt fundet frem og vil af sted min kæreste syntes det var lidt forhastet. Men lige der var jeg total ligeglad med hvad han syntes. Jeg kunne mærke en panik over at jeg ikke havde fået besked. Meningen var at jeg ville være der lige efter han var lagt ned og det var jeg ikke. Sagde “tog han ikke med gjorde jeg det selv”.

    Han tog naturligvis med. Og vi vadet rundt for at finde de nummer der er tale om. Vi kunne ikke finde det men fandt en firkant hvor der var gravet efter at have målt afstanden. Så vi går ud fra at det var der. Men jeg kunne mærke frustrationen og følelsen af at være kommet forsent.
    Kort efter bryder jeg sammen i armene på min kæreste.

    “Han burde være hos os, han burde være hos os, han burde være hos os”.

    Er det eneste der komme ud af mig… “Han skal ikke være her, men hos os”. Smerten var ubærlig. Længe står vi og krammer og græder før vi sætter os. Jeg finder lysene og blomsten frem. Jeg havde naturligvis taget 3 lys med. 1 for vores lille engel, 1 for morfar og 1  for mormor.
    Smerten er stor og jeg begyndte at fortælle små historier om hvad de måske laver sammen. Ligesom min kæreste plejer at gøre for mig når jeg er ked af det. Fortælle hvordan han sikkert laver ballade med morfar og hvordan mormor altid danset rundt og sang med os. Hvilke hun sikkert også ville gøre med ham nu mens han grinede ligeså meget som jeg altid gjorde.

    Inden vi gik flyttet min kæreste lysene ind på blomster/mindepladsen så de ikke gik ud. Jeg satte hans lys mellem min mormor og morfar inden vi gik. Han skulle være imellem dem, ligesom da jeg var lille og sov i midten.

    De passede nu på vores lille dreng…

     

  • Amager Arrangement

    Lysfest på Amager….

    Lys fest i Urbanplanen på Amager. Super fantastisk og hyggeligt arrangement. Må sige at min skepsis og fordomme blev gjort til skamme. 🙂 Jeg har deltaget i lysfest i Søndre marken.…