Viser kategori

Svære tider

    Svære tider

    Smerten jeg føler når andre mister deres barn…

    I går fik jeg desværre besked om at en jeg kender lige har mistet deres lille prinsesse. Da hun desværre havde en kromosomfejl hun ikke ville kunne overleve. Så hun måtte som jeg også føde hende næsten halvejs i graviditeten.

    Hvorfor sker det…?
    Det må ikke ske!
    Det må ikke ske for nogen.

    Det er så forkert.

    Ingen skal igennem det at miste et barn. Hverken på den ene eller anden måde.

    Lige efter jeg havde læst hendes besked til mig smertede det ind i mit hjerte. Det var som om at mit hjerte gik i 1000 stykker. Følelsen og smerten over at vide, at de nu også skulle acceptere og leve med dette. Det gør jeg så ubeskrivelig ondt.

    Man kommer aldrig over det. Man glemmer det aldrig. Det er noget man skal acceptere og finde et sted at placere det.

    Man skal forholde sig til en masse nye ting. Og man er forandret for altid. Det at miste har en stærk indvirkning på ens følelser og tanker. Og ærligt også på den måde omverden ser og argere på ens smerte.

    Den første tanke…

    Jeg køre ud til hende og bare krammer hende… Men for fanden… Det var bestemt ikke det jeg selv havde behov for.

    Så jeg måtte prøve at tilsidesætte det først der slog mig. Og virkelig forsøge at tænke tilbage på hvad “virkede” på mig og hvad følte jeg. Ikke at alle er som mig. For det er de bestemt ikke. Men så ved jeg at jeg har gjort det jeg selv følte for.

    Så det gjorde jeg… Jeg gik direkte ind og bestilte en buket blomster til dem.
    Og hvorfor gjorde jeg så det…
    Jov… For mig, betød det meget at jeg kunne kigge på de smukke blomster jeg havde modtaget. Og vide… Der er nogen der tænker på os og vores sorg.

    Det næste var… Spørge hvor hun var i sin sorg process. Var det ok at jeg spurgte ind til det. Eller var hun ikke klar til det.
    Hun svaret at det var ok. Også skrev jeg de spørgsmål og tanker jeg havde. Og skrev derefter.

    Svar på det du føler for, og resten springer du bare over.”

    Jeg har ikke berørings angst med området og det syntes jeg er vigtigt ikke at have.
    Jeg skrev hvad der havde hjulpet mig og hvilken steder der var gode. Foreninger mm.

    Også håber jeg at jeg bare kan støtte, og skrive med hende så meget hun nu har brugt for.
    Jeg kan allerede nu se at hun læser mange af mine indlæg. Som netop kan være rart at spejle sig i andre. Hvilke jeg også selv gjorde.

    Men for pokker hvor gør det mig ondt. – Ingen skal igennem det! INGEN!

    Jeg vil dog også sige, at selv om at jeg sidder i en meget sårbar periode af min egen graviditet. Jeg har ikke en frygt for at miste min lille prins i maven fordi jeg høre om andre der har mistet.

    Det er 2 forskellige ting for mig. HELDIGVIS! For det kunne godt have været anderledes.
    Jeg mærker deres smerte på en anden måde. På det jeg selv har været igennem. Og ikke på min nuværende graviditet.

    Grunden til at jeg har behov for at skrive dette indlæg er simpelthen fordi at jeg har brug for at råbe op og sige…

    Hav ikke berøringsangst. Spørg heller og find ud af hvor den pågældende person er og hvad han eller hun har brug for.

  • Mit engle barn Mit engle barn

    Omtanke betyder alt…

    Dagen efter vi blev udskrevet fra hospitalet flyttet der en blomstre butik ind. Jeg tror alle omkring liggende blomstre butikker kender vores adresse nu. Blomstre bude kom i en lind strøm og ringet…