Viser kategori

Nytår

    Nytår Traditioner

    Nytårsaften… Hvad betyder det enlig…?

    Nytår - mindofwinnie.dk

    For mig betyder nytårsaften ikke noget for mig. På trods af at jeg går op i traditioner! Men lige denne har ikke fanget mig. Jeg syntes altid det bliver til en opreklameret fest som skuffer de fleste. For mig kunne jeg tilbringe nytåret på sofaen, så længe jeg bare har mennesker omkring mig der betyder noget for mig! 🙂

    Iaften… har jeg/vi ingen planer… kæresten og jeg skal bare være hjemme. Hvilke enlig er lidt øv. Da min kæreste for engang skyld har fri. Hvilke han ellers aldrig har. Men da han skal til eksamen den 2. januar føler han ikke for det vildt store setup. Hvilke er helt ok for mig så længe jeg er sammen med ham. Hvilke for mig er det eneste der betyder noget! <3

    Men derfor syntes jeg da alligevel at jeg ville berige jer med lidt info om nytårsaften. 🙂

    Rådhustårnet nytårsaften - Mindofwinnie.dk

    Fakta om Nytårsaften:

    Nytårsaften, den 31. december, er årets sidste aften og markerer afslutningen på det gregorianske kalenderår og begyndelsen på et nyt, som starter med nytårsdag den 1. januar.

    Nytårsaften fejres i det 21. århundredes vestlige kultur med fyrværkeri og champagne.

    I Danmark inkluderer nytårsaften for mange kransekage, Dronningens nytårstale og 90-års-fødselsdagen. Kulminationen på festlighederne er, når uret på Københavns Rådhus slår 24, og det nye år dermed tager sin begyndelse. Klokkerne i rådhustårnet begyndte for første gang at ringe den 1. januar år 1900. Hvilke nu er 116 år siden.

    Efter år 1900 blev det almindeligt at fyre fyrværkeri af. Førhen var det kun soldater og jægere der skød op i luften for at markere årsskiftet. Dengang var det også skik at kaste med lertøj og potter på folks døre for at lave larm.

    En anden skik fra Sydjylland var at gå på rumlepot (En rumlepot er en lerkrukke overdækket med svineblære). Og hvad er det så. Jo det var en skik, hvor børnene nytårsaften gik sminket og udklædt gennem byen med en rummlepot. De besøgte naboer og venner og underholdte med rummel og sang for at få fyldt godteposen. I traditionen tro, blev der ofte delt æbleskiver ud, men også bolsjer og andet slik. Rummelpotsangen er “Fru lok e døe op”. Tradtionen at gå med rummelpotten hav­de tidligere den samme funktion som nytårsfyrværkeriet, nemlig at jage de onde ånder bort med en øredøvende larm. Også Odins jagt fandt ifølge mytologien sted i nætterne omkring årsskiftet.

    At gå med rummelpot er stadig en populær nytårsskik i det dansk-tyske grænseland, selvom den traditionelle rummelpot er mange steder erstattet af andre larmende instrumenter.

    Rummelpotvise (på Sønderjysk)

    Fru, fru, lok e døe op!rummelpot - mindofwinnie.dk
    Æ rummelpot vil ind.
    De kom æ skib fra Holland.
    De hav så goj en vind.
    Styrmand vil vi prise
    Kaptajnene vil vi hejse
    sæt æ sejl op i æ top
    å gi mæ naue i æ rummelpot.

    Hallo – hallo en æffelkagh elle to
    å ven den æ få lille
    så gi mæ to for jen.

    Før år 1900 var det udelukkende adelen og kongehuset der fyrede fyrværkeri af, og dette kun ved festlige lejligheder. Efter år 1900 blev det mere udbredt at sælge fyrværkeri hos bl.a. tobakshandleren. Her var der ikke om et stort sortiment som vi kan få i dag, men i stedet såkaldte “grønne frøer” og “kinesiske pistoler”.

     

    Med det vil jeg bare ønske jer alle et rigtig godt nytår!