Graviditet

Akut indlagt 32+4…

Fredag den 15 juni. Jeg er i dag 32+4.

Og vi skal til vores sidste læge scanning. Resten af scanninger skal ikke foregå hos læger.
På en eller anden måde glæder jeg mig meget til at det er overstået og på den anden måde er det skræmmende at blive sluppet af vores læge.

Alt i scanningen gik så fint. Og det var fantastisk. Vores lille “Priksi” som vi kalder han indtil videre. Var +11,4% over normalen. Og han var fin.

Vi kommer ud på gangen med det fine billede af vores lille mand. Og vi skal derefter vente på den næste tid. Som er hos vores faste fødselslægen Birger. Men da lytter jeg telefonsvaren. Og til min store frygt var det ham der havde ringet for at aflyse. Det kunne jeg slet ikke klare. Det var 2. gang i træk han aflyste. Min kæreste stod fast på at vi så måtte gå ind til reservelægen. Hvilke viste sig var rigtig rigtig godt at vi gjorde.

Vi kom ind, jeg var ked af det så min kæreste talte for os.
Efter jeg havde samlet mig lidt sagde jeg. “Jeg har også haft nogen kraftige plukveer de sidste 2 uger”. Hun spurgte om jeg fik målt min livmoderhals hos lægen. Svaret nej. Hun spurgte om jeg ønsket at hun lige skulle scanne min livmoderhals. Min første tanke var nej. Fordi jeg ikke havde været i bad til morgen. Men okay… Det ville jeg så gerne endelig bare fordi. Følte ikke der var noget galt. Men det var da rart at blive tjekket at alt var ok.

Vi talte lidt og derefter lagte jeg mig op og hun startet med at scanne. Det var tydeligt at se at på hende at det var noget galt. Jeg forsøgte at fokusere og slappe af ved at få øjenkontakt med min kæreste. Mens tankerne fløj rundt i hoved på mig. “Ville hun sige jeg var i fødsel??” Andet kunne jeg ikke forestille mig. For Priksi var jo okay… Det havde vi lige fået at vide.

Hun stopper med at scanne. Og jeg gør klar til at rejse mig. Hvor hun så siger. “Jeg skal lige scanne igen”. Og hun gjorde klar til at scanne mig igen.

Efter lidt, bad hun mig sætte mig forsigtigt op.
Hun kørte stolen hen foran mig og sagde “Det var virkelig godt at din kæreste sagde at i skulle blive…” Min kæreste fløj op på siden af mig, da han kunne mærke alvoren i hendes tone. Også kom det fra hende “Du skal indlægges nu… Du har kun 7 mm tilbage af din livmoderhals”. Den burde ligge på ca. 20 mm eller derovre. Så jeg var tæt på en mulig fødsel.

Jeg viste godt hvad hun sagde. Men kunne høre på min kæreste at han slet ikke anede hvad hun talte om.

Hun forklaret at jeg sku afsted NU… Jeg skulle have lungemodne omgående. Også sku jeg bare ligge.

Hun var rystet og hun sagde flere gange… “Normalt ville jeg ikke have tjekket det, ud fra det du sagde. Men gjorde det fordi du var så sensitiv idag”  Hun var virkelig rystet.
Jeg blev nu indlagt på ubestemt tid.

Så det næste døgn sku han have lungemodne medicin. Så de næste 24 timer er vigtige for at han er dækket. Også er kampen at holde ham deroppe så længe som overhoved muligt sat ind.

Som sagt er jeg lige nu 32+4. Målet er pt at nå 34+0

Jeg er helt 100% sengeliggende nu. Og vi forsøger at få ham op. Så han ikke står og presser på dernede.

Billedet er fra scanningen i dag hvor han er +11,4% på vægtkurven. Så han har det fint. Nu skal jeg bare kæmpe for at holde på ham.

Men vores lille Priksi    Valgte at blive i min mave på trods af en meget hård nat.
1 time efter indlæggelsen startet mine veer og jeg blev kørt op på fødemodtagelsen. Hvor de gav mig vee hæmmende drop.

De aftog efter lidt tid. Men de tog til igen og jeg havde jordmødre frem og tilbage fra omkring kl 22 og til 4 om morgen som flere gange måtte tale med en læge.

Veerne tog til omkring midnat og de begyndte at fylde forebyggende medicin på mig da de havde på fornemmelsen at der ku ligge en infektion der udløser det. De satte medicin herind hvis jeg mod forventning skulle gå i fødsel. Fordi tvivlen var begyndt at opstå. Og jeg begyndte at tænkte. “Skal jeg ringe efter min kæreste”. Han var taget på natarbejde og anede ikke at de var taget til..
Det ville ikke kommer bag på mig hvis det er en infektion der har gjort en afkortet livmoder og veer. Jeg har i flere uger sagt jeg var irriteret men de har ikke haft sendt min urin til dyrkning eller undersøgt mig om der ku være noget.

Christina min jordmoder som tog i mod os sidst da vi skulle føde. Kom ind til mig og hilste på og det var hende der undersøgte mine veer bedre. Så dejligt at se hende. Hun er sku skide dygtig og jeg er meget tryg ved hende. 🙂 Men hun var gået inden de tog virkelig til. Og hun kom endelig kun for at hilse på. Da hun havde andre. Men alligevel gjorde hun meget. Tjekkede mm.

Veerne aftog heldigvis ved 4 tiden og jeg kunne få noget søvn.

I morgen ville de tjekke mig igen og se om det havde hjulpet at jeg havde ligget med benene op og hoved ned. Og været 110% sengeliggende. Har måtte tisse liggende i et bækken på sengen. Virkelig grænseoverskridende.

Dagen efter tjekker de mig og den er heldigvis blevet længere. Så jeg bliver indlagt på svangerskabsafdelingen. Sengeliggende (Benene op hoved ned) med tilladelse til at gå på toilettet som det eneste. Måtte ikke sidde op. Lå 24/7 selv når jeg skulle spise.

Shit en omgang. På denne måde er der meget lang tid til termin…

Følg mig på Facebook ─ Følg mig på Instagram

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Lotte Søderberg
    25. juni 2018 den 19:31

    Lyder godt som det er nu, lad vær med at blive scannet nede fra mere, da det medfører, at du får veer og livmoderhalsen trækker sig sammen igen, total ro med benene oppe er det eneste, det hjælper😗Lotte erfaren mor til 3

  • Skriv kommentar