Mit engle barn Mit engle barn

Jeg ville have haft termin i dag…

I dag er det den 21. december 2017 hvilke var min termins dato.
Fuck det gør ondt. Og sorgen er enorm.

Jeg burde have siddet med min lille dreng i armene nu, han burde ikke have været oppe i himmelen.

Jeg vågnede med meget tungt hjerte og en voldsom kvalme. Tog telefonen og så en besked fra min veninde.

“Godmorgen pus, jeg vågnede virkelig ved et sæt i dag, det er en underlig dato!!!!!! <3
Sender lidt tanker op til den lille gut. <3”

Det var dejligt og rart at hun havde husket det. Og dejligt at hun skrev. Det betød så meget. Jeg var ikke den eneste der kunne mærker at denne dag var en underlige dag.

Jeg kravlet ind på sofaen med nogle marie kiks. Som jeg prøvede at stoppe min kvalme med. Sorgen, smerten, tomheden i min krop var ret så overvældene. Og det kom på mange måder bag på mig at min krop ville reagere på denne måde som den nu gjorde.

Efter 20 minutter på sofaen, måtte jeg finde kræfterne fra til at komme i bad. Jeg måtte aflyst min halve aftale med min skønne terrasse nabo. Vi skulle have bagt småkager. Men jeg kunne ingen ting og var ikke noget værd. Min kæreste blev hjemme hos mig i dag. Og der var en masse småting vi skulle have klaret. Hvilke var så dejligt. Så jeg kunne komme væk. I badet lukkede jeg helt ned.

Smerten og savnet til vores lille dreng var kæmpe. Og hvordan kunne det være det når jeg ikke havde mødt ham. Kun båret ham i maven. Men det er bare en uforklarlig følelse.

I bilen på vej mod byen løb tårnene igen. Den uforståelighed.

“Hvorfor os?”
“Hvorfor sku vi miste vores lille dreng, vi er jo sunde og raske?”

Jeg har ikke følelsen af at dagen skal overstås. For jeg vil gerne være i mine følelser og acceptere dem som de er.
Men gud hvor gør det ondt. Mere end jeg havde forventet at det ville. For i bund og grund er det bare en dato. Og eftersom at jeg skulle have haft kejsersnit så ville jeg havde siddet med ham på nuværende tidspunkt.

Smerte, sorg og savn er virkelig en svær størrelse og svært at forholde sig til.

Men i dag bliver der tændt et lys for ham. Og vi har købt lys som i skal ud og sætte på kirkegården juleaftensdag sammen med en lille gave.

Det ville betyde meget for mig, hvis i ville tænde et lys i dag for alle de englebørn som ikke fik lov at være i armene på deres forældre i denne jule tid.

Følg mig på Facebook ─ Følg mig på Instagram

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Mor
    21. december 2017 den 19:20

    Mors skat det er så hårdt😰 mor havde glædet sig så meget til at blive mormor og se dig og Nicolai som forældre 💙 knus og tanker fra mor

    • Mind of Winnie
      Svar
      Mind of Winnie
      21. december 2017 den 19:21

      Tak mommi…. <3
      Ja det er hårdt at vide at vi burde have siddet med ham nu. <3

  • Svar
    Veronica
    22. december 2017 den 1:00

    You are in my thoughts, my termin dato was 10th of this month…
    It is hard, and every now and then I still have tears in my eyes, but deep inside I know it just wasn’t meant to be this time
    Everyone says you’ll be fine, and maybe one will be…. even though your angel will always be in your heart
    I did light a candle for all small angels and I pray for all their mothers 💙💝

    • Mind of Winnie
      Svar
      Mind of Winnie
      3. januar 2018 den 14:30

      Meget smukt Veronica. <3 Og mange tak!
      Det gør mig utrolig ondt at du også måtte opleve den smerte. Håber ikke for nogen at de skal gennemleve det!
      Tanker til dig <3

    Skriv kommentar