Mit engle barn Mit engle barn

Sorgen er kæmpe efter nu 3 måneder…

Klokken er igen ved at nærme sig 3 om natten og jeg kan igen ikke sove.

Smerten af at have mistet vores lille søn er ikke til at bære i øjeblikket og jeg er knust. Vi går snart ind i december, som er min termins måned. Jeg skulle have planlagt kejsersnit så skulle have født midt i december. Men in termins dato er den 21.12.2017

Kan på ingen måde finde ro i min krop. Disse uger hvor min kæreste arbejder om natten er ulidelige. Dagene går fint. Men så snart vi ramme aften timerne og jeg sidder alene lukker jeg helt ned. Jeg kæmper stadigvæk for at få en tid til en psykolog har kontaktet 6 forskellige men ingen har vendt retur. Ærligt så føler jeg mig magtesløs og aner ikke hvordan jeg kan håndtere min “aften” sorg.

Jeg føler mig så svag fordi jeg intet kan, og bliver udmattet af de få ting jeg har i min kalender. Min hukommelse er ikke eksisterende.  

Vi har samlet alle hans ting i et skab og jeg har oprettet et album på telefonen med billeder. Jeg har lige kiggede billeder af ham, og set videoer som vi optog da vi fortalte familien at vi ventet os en lille baby. Det plejer at ku give mig en følelse af ro. Samt en masse sjove, tosset og glade tanker om hvordan han f.eks. hygger sig og laver ballade oppe i himmelen sammen med min morfar Som jeg mistet for to år siden i december og min mormor som vores lille dreng er begravet sammen med.

Men roen kommer på ingen måde til mig i øjeblikket.

Har kunne gå i hans skab og kigge på hans tøj som han ikke fik brugt. Men alligevel føler jeg at jeg kan se og mærke ham i det. Kan forestille mig hvordan det ville være hvis han var foran mig i det lille sæt tøj.  Og det giver mig en smil på læben at forestille ham for mig. Og finde på historien og tale til ham og min mormor og morfar.
Men intet virker lige i øjeblikket.

Jeg som ikke forventet at få børn sidder nu i den dybeste sorg. Og kæmper for at se lyset i den anden ende.

Følg mig på Facebook ─ Følg mig på Instagram

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Leslie
    6. december 2017 den 13:44

    Din lille stakkel! 😪 Jeg tror egentlig bare, at du skal acceptere din sorg som en del af helingsprocessen. Så længe du husker på, at det er en proces, bør du tillade dig selv at være i sorgen. Den er også med til at gøre dig hel igen ❤️ Tænker meget på jer 😘😘

  • Skriv kommentar