Mit engle barn Mit engle barn

Lad være med at lad som ingen ting…

Kendetegnet for alle os der har mistet et barn er…

“Du ved jeg har mistet et barn… Lad være med at lad som ingen ting”

Den følelse kender jeg bedre end noget andet.
Jeg ved at de fleste omkring mig kende til min historie. Enten fordi de har hørt det eller fordi at de har læst min blog.
Men alligevel tør folk ikke at sige noget alligevel.

Ærligt… så vil jeg heller høre en af de knap så “gennemtænkte” kommentere, end jeg vil have at du lader som ingen ting. Min sorg bliver bestemt ikke mindre af at du ikke tør sige noget, spørge om noget eller i det hele taget bare vise at du ved det. Tvært imod for du mig til at føle at min sorg er ingenting.

Når jeg tager emnet op med en enkelt kommentar. Eller hvis andre berør emnet. Så siger jeg med det samme “du må spørge om alt, der er ikke noget du ikke må spørge til”. Fordi det er rigtig vigtigt for mig, at menneskerne omkring mig.  Spørg om det de tænker på i stedet for at lade som inden ting. Det betyder noget for mig at de siger hvad de tænker.

Ærligt så ved jeg ikke hvad folk er bange for. For vi kan jo godt tale om andre sorgprocesser. Men dette som at have mistet et barn det skal der ikke tales om. Hvilke gør alt meget værre for den der står i sorgen.

Det er som om det er mere legalt at tale om andre sorgprocesser end denne.

Så hvis du kender der har mistet deres barn på et eller andet tidspunkt. Så værd ikke bange for at spørge. Tvært imod. Afstem…

Spørgsmålene kunne være:
Er du okay, med at tale om det?
Vil du tale om det?
Hvordan har du det?
Fylder det stadigvæk meget hos dig, eller har sorgen fundet sin plads?
Du må endelig sige til hvis jeg kan gøre noget?
Sig hvis du vil tale…
mm.

Jeg takker af hele mit hjerte de mennesker som ikke har berørings angst.

Tak til dem der tør…

Tak fordi at viser interesse…

Tak fordi i acceptere min sorg process…


 

 

Følg mig på Facebook ─ Følg mig på Instagram

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar