Børn

Tak til kvinden der hjalp mig i går…

En stor tak til den kvinde der i går hjalp mig i går formiddags på Lergravsparkens metro station.

Det du gjorde var en lille ting for dig. Men kæmpe stort for mig.

TAK!!!

Jeg ville ønske at jeg kunne sige jeg tak for din medmenneskelighed og hjælp. Og på en eller anden måde håber jeg at du læser mit indlæg og ved jeg er dig taknemlig.

I går skulle jeg mødes med min Mødregruppe på Fields.

Jeg får pakket min trætte dreng i barnevognen og komme afsted. Vi har 6 min gang til Lergravsparken metrostation. Jeg skal ned med elevatoren og for første gang oplever jeg hvordan folk der ikke har behov for elevatoren møver sig ind. Og jeg kan ikke komme ned med min barnevogn. Og må vente til den næste kommer.

Min dreng begynder at brokke sig… Jeg kommer ind i elevatoren, ned på sporet. Får tjekket ind med mit rejsekort.

Han bliver mere og mere utilfreds og jeg åbner barnevognen og begynder at nusse og tale med ham… Kigger op… og der var 2,5 minutter til metroen kommer.
Vi skulle bare ind i metroen. Så kunne jeg tage ham op.

Men han ville ikke falde til ro. Og bliver mere og mere ked. Og jeg ved at det virker at få ham op på armen så falder han til ro. Der er nu 1 minut tilbage. Og han bliver mere ulykkelig og hvis jeg trækker den længere ved jeg at det tager længere tid for ham at falde ned. Så jeg vælger at tage ham op. Men nu står jeg så med en barnevogn og ham på armen. Når man skal i metroen skal man være utrolig hurtig. Da dørene lukker ret hurtigt.

Jeg står og vugger min grædende dreng på armen. Da der kommer en sød yngre kvinde over, og spørg om jeg skal med metroen. Og om hun skulle hjælpe mig. Jeg må bede hende gentage sig selv 2 gange da jeg ikke kunne høre hende pga. gråden fra min dreng.

Jeg skulle nok have klaret min ind i metroen med et barn på armen og vognen. Men bare det at hun kom og spurgte om hun sku hjælpe mig. Gjorde mig så glad og rørt. Og jeg takkede naturligvis JA til hendes hjælp da det klart gjorde det så meget nemmer for mig at komme ind uden at blive klemt i dørene. For jeg må jo nok sige at jeg er ikke helt så rutineret “mor klare det hele” endnu. Da han kun er 2 måneder nu.

Ud fra hendes kommentar af dømme havde hun ikke børn selv. “Jeg ved ikke lige om jeg kan styre sådan en. Men jeg kan prøve”.

Tænk at en kvinde som hende uden børn (antager jeg) kan være så betænksom og komme og tilbyde sin hjælp til mig. Tak! Det rørte mig dybt!

Så hvis du læser med… vil jeg sige dig tak! Det rørte mig dybt.
Mennesker som dig burde der være mange flere af.

Dette er også en opfordring til alle derude!

Kig op fra jeres telefoner og vær behjælpelig.
Så lidt betyder så meget.

Børn Livsstil Storbyliv

Shopping med sur baby…

Min dejlige dreng er endelig ret nem. Så derfor tager vi også meget ud. Og da vi stod og skulle til bryllup trængte moren her til noget pænt amme venligt tøj. Og gave til brudeparret. Lige i dag havde…

Børn

Bæredygtig barsel…

Jeg har altid ønsket at bære mit barn. Men igen ønsker jeg ikke at bære ham på armen. Da det ikke er sundt for mig. Og behageligt. Så jeg ville gerne have et bæreredskab. Men hvilke….!? Jeg har endelig altid set mig…

Børn

Stop stik pillerne…

Er det forkert at jeg som mor ikke sidder sofaen flad med min baby? Mit svar er nej!! Men hold nu op hvor er jeg træt at de små stikpiller man får fordi jeg har overskud til at tage…

Graviditet

Den sidste tid inden fødslen…

Den sidste tid op til termin var et mareridt. Jeg var nu på benene igen efter min indlæggelse. Og måtte alt! Sagt på en anden måde nu måtte han gerne komme ud til os. De første dage nød jeg at jeg…

Børn

Mine første 7 uger…

Jeg må sige at jeg ikke sidder sofaen flad i min barsel. Og jeg elsker det. Efter en graviditet hvor jeg endte med at ligge ned. Har jeg virkelig haft et behov for at komme ud og være mig.…

Mit engle barn

1 års fødselsdag i himlen…

En 1 års fødselsdag jeg virkelig havde forventet jeg skulle holde et andet sted end på kirkegården. Idag er det 1 år siden jeg fødte og vi mistet vores lille dreng. Dagen idag og aften igår har været mærkelig.…